torsdag den 9. august 2012

Det gode hesteliv: OL - genudsendes

Det gode hesteliv: OL - genudsendes: Hvis du ikke har set OL i dag kan det genses her: http://www.eurovisionsports.tv/london2012/index.html  
Du skal på siden finde equistrian og derefter finde den dag du vil se dressuren fra

OL

Der blev danset og der blev danset flot i London i dag.
Der blev kæmpet om guld, sølv og bronze ved dagens Grand Prix Kür. Programmet som rytterne selv har designet og sæt musik til. Mange ryttere har fundet specielle sange, og der blev bl.a. brugt sagen fra Løvernes Konge.
Det er et program, der er redet igen og igen. De kan deres kram.

Det blev den engelske storfavorit Charlotte og Valegro, der vandt Guld med hele 90,089 % - det højeste der er givet til OL nogensinde.

De danske ryttere

Danskerne gjorde et godt arbejde på dressurbanen i dag. Prinsesse Nathalie og Digby kom på 12. pladsen, hvilket er meget flot. Et Resultat på 79, 089 %. Et resultat, der havde været lidt højere, hvis ikke hun havde vist sine to serier fejlfrit. Det er kun anden gang equipagen rider denne Kür - så det er ganske flot.

Anna Kasperazak viste en stor sværhedsgrad i programmet. Hun endte på en 18. plads med 76,446 %. Det er hendes første OL. Et flot program. Dommerne var dog ikke enige om programmets sværhedsgrad. Procenterne lå fra 75 % til 82 % - det endelige resultat endte med 76, 446 %.

onsdag den 8. august 2012

OL dressur Grand Prix Kür

I morgen torsdag rides der den individuelle dressurkonkurrence i Grand Prix Kür.

Det sendes på DR1 live fra kl. 13.30 til kl. 17.00

Danmark har to kvalificeret ryttere med. Nemlig Prinsesse Nathalie og Anna Kasprazak

tirsdag den 7. august 2012

OL Holdkonkurrencen

Danmark fik en flot 4. plads i OL holdkonkurrencen.

England fik Guld
Tyskland fik Sølv
Holland fik bronze

To af de danske ryttere er videre til den individuelle konkurrence på torsdag, hvor der rides Kür.
Det er Anna Kasprazak og Prinsesse Nathalie der skal rides deres egen Kür på torsdag, hvor dressuren vises på DR1 fra kl. 13.30

fredag den 3. august 2012

England lavede et flot ridt

Engelske Charlotte Dujardin og hesten Valegro lavede et meget flot ridt i dagens konkurrence. De fører den individuelle konkurrence med 83, 663%.
En meget flot equipage, der leverede et utrolig flot program. Store flotte changementer, og god fri trav. En fornøjelse at se på.
Equipagen har tidligere bevist sit værd, da de scorede ikke mindre end 90, 65 % for deres helt nye Grand Prix kür ved CDI3* Hartpury Dressage Festival.

OL - Danmark er videre

Danmark er videre i holdkonkurrencen. Den afgøres d. 7 august. Lige nu ligger Danmark på 4. pladsen, med blot 3 procentpoint fra bronzemedaljen.

torsdag den 2. august 2012

Josh har fødselsdag

Josh har fødselsdag. Han bliver 13 år i dag.

Dressurens første dag er overstået med et flot resultat til Danmark

Anne van Olst var den første danske rytter på banen, men også den allerførste startende i dag.
Equipagen et stort set fejlfrit og harmonisk ridt, påtrods af publikums larm. Hun opnåede hele 71,32 %, hvilket indtil videre er en 8. plads.

Anna Kasprzak var den anden rytter på banen for Danmark. I det øjeblik hun skulle på banen, væltede regnen ned. Konkurrencen blev desværre ikke udsat, ligesom den gjorde under millitary dressuren. Regnen resulterede i, at publikum blev urolige og mange paraplyer blev slået op. Mange valgte dog også, at løbe fra deres pladser. Nerverne var dog helt på plads både hos hest og rytter, selvom den megen uro.
De leverede et fejlfrit program, der resulterede i hele 75,289%. Det er indtil videre en 5. plads.

Nu står holdkonkurrencen således, at England fører foran Danmark. Danmark har lagt afstand til Spanien. Men det forventes, at kampen om guld står mellem England og Tyskland. Bronzemedaljen kommer formentlig til at stå mellem Danmark og Holland.
Holdkonkurrencen afgøres i Grand Prix Speciel d. 7. august.
Danmark skal forsvare sin bronzemedalje fra 2008.

Så mange ryttere går videre

Holdkonkurrencen består ved dette OL af det samlede resultat fra Grand Prix-klassen og Grand Prix Special. Ni nationer er til start, og de syv bedste får adgang til Specialen, samt 11 af de bedste individuelle ryttere. De bedste 18 ryttere får derefter adgang til küren, som alene afgør det individuelle mesterskab.

Dressuren kan give 2 medaljer.

Der rides over 3 dage.
Holdkonkurrencen består af det samlede resultat fra Grand Prix og Grand Prix Speciel. I alt 9 nationer stiller til start, og kun 7 nationer går videre til Grand Prix Specialen. Derudover går 11 af de individuelle ryttere videre til Grand Prix Specialen. De bedste individuelle resultater kvalificerer sig til Küren, der alene afgør det individuelle mesterskab.

Et hold består af 3 - 4 ekvipager. De 3 bedste resultater tæller til holdest resultat.
Grand Prix Kür er et frit program, hvor rytteren selv sammensætter et program ledsaget af musik. I Küren må der max deltage 3 ekvipager fra hver nation. Pointene i hver af de tre konkurrence omregnes til procent af den maksimalt opnåelige pointsum. Resultatet fra de 3 konkurrencer lægges sammen.

Olympisk Mester er den rytter, der sammenlagt opnår den højeste sum.

onsdag den 1. august 2012

OL - genudsendes

Hvis du ikke kan nå OL dressur i morgen, kan det ses her:

http://www.eurovisionsports.tv/london2012/index.html

Du skal på siden ovenfor finde equestrian - og nederst på siden finde playlist videos, hvor der står dressage team day 1.  Det kan også ses live samme sted fra kl. 10.00

Det gode hesteliv: OL 2012

Dansker i aktion, tidspunkter
Vejret lover dog regn i morgen, torsdag. Fredag skulle det gerne klare op og blive lidt sol.
Anne van Olst skal som den første på banen, torsdag kl.11.00.
Derefter er rækkefølgen; Canada, Australien, Spanien, England, USA, Sverige, Polen, Holland og Tyskland.
Anna Kasprazak skal starte torsdag kl. 13.34
Natalie rider fredag kl. 12.33
Lisbet rider ligeledes fredag kl. 15.02

Det gode hesteliv: OL 2012

Dressurryttere træner på OL stadionIdag onsdag fik rytterne endelig mulighed for at træne på dressurstadion. Alle hestene så fit ud til træningen og klar til konkurrencen i morgen.
Anne Van Olst rede dele af Grand Prix programmet igennem, mens Anna Kasprzak arbejdede med de fleste Grand Prix Øvelser forskellige steder på banen. Hendes træner Andreas Helgstrand så med, og de øvede også ind og udridning af paraden, så det er på plads.
Nathalie tog træningen helt roligt og afsluttede med frisk galop, i let sæde, udenfor dresurbanen,

Det gode hesteliv: OL 2012

OL sammensætningen
Danmark har haft det store held at kunne stille med hele 4 deltagere. 3 af dem skal tælle for holdet.
Holdet består af Nathalie Zu Sayn - Wittgenstein på Digby, Anne van Olst på Clearwater og Anna Kasprazak på Donnperigon.
Lisbet Seierskilde på Jonstrupgaardens Ranuer rider individuelt.
Årsagen til 4 danske ryttere:
Årsagen til at Danmark, sammen med Tyskland, Holland, Storbritannien og USA kan få en ekstra deltager med til OL, skyldes nogle indviklede regler, der åbner plads til en række individuelle deltagere. Danmark fik denne ekstra plads meget sent, da to af de kvalificerede hold fra New Zealand og Columbia ikke kunne stille med kvalificerede Grand Prix ryttere, der havde opnået mere end 2* 64 % i Grand Prix.

Det gode hesteliv: OL 2012

Greenwich Park
Greenwich Park er 74 hektar. Der er udsigt over Themsen og en stor del af resten af byen. Parken ligger blot 20 minutter fra Londons centrum.

Millitary:
Den bane, hvor millitary skal foregå på, er et midlertidigt anlæg. Banen er 5,7 kilometer lang og kommer til at have mere end 42 forhindringer. Derudover skal der takles vand, bakker og skråninger.

Når OL er færdig, skal alle de midlertidige anlæg fjernes igen.

Det gode hesteliv: OL 2012

Vores konkurrenter
De tyske heste så også ud til at være i topform ved vettjek. De var slanke, smidige og muskuløse på det hårde underlag. Englænderne var ligeldes i god form, englænderne er absolutte farvoritter både for hold og individuelt.
Holland der også er en mulig konkurrent var dog ikke helt overbevisende ved vettjek.

Det gode hesteliv: OL 2012

Dressurhestene er kommet igennem Vettjek
Alle fire danske heste er kommet godt igennem vettjek. De er alle særdeles fit og klar til konkurrencen torsdag.
Når hestene kommer igennem vettjek foregår det ved, at hestene traves med frem og tilbage, på et hårdt underlag. De traves foran dommere og dyrlæger.