Hoven og dens pleje

Hoven svarer til menneskets negl og er princippet opbygget på sammme måde. Hoven består af tre dele; væggen, sålen og strålen. Væggen er forhornet, den er meget specielt udformet. Den er ufølsom og meget solid for at modstå det slid, der øves på den. Sålen og strålen består både af forhornede og følsomme dele. Hovens inderside indeholder følsomt væv samt blod og nerver.
Når hoven står på jorden, kan man se væggen, der strækker sig ud fra kronranden øverst på hoven. Som neglen vokser også hoven oppefra kronranden, overgangen til huden, og hornproduktionen sker fra den heriliggende læderhudskrone fra særligt udformede celler. Den vokser herefter ned og danner hornvæggen, således at den egentlige vækst registreres i hovranden, den nederste del af hovvæggen. som møder underlaget. Hovsålen dannes fra tilsvarende læderhudsceller på hele sålefladen, men består af horn, af en mindre solid beskaffenhed, som skaller naturligt af i blade, hvorimod hornvæggen har trådet horn. Forbindelsen mellem hornvæg og hornsål ses som en få millimeter hvid linje, sømlinjen, lidt indenfor hovranden, en linje, som er af yderste vigtighed for skoningen.
Strålen, den gummiagtige stråle fungerer nærmest som en naturlig stødpude eller skridsikker sål, men en fure i midten, så hesten står bedre fast.
Når hesten bevæger sig, uanset fart og gangart, er det altid ballen, der møder jorden først, så den og strålen tager det meste af vægten.

Hove vokser hele tiden, lige som negle. Det tager omkring 6 måneder for en ny hovvæg at vokse ud.

Ingen hov ingen hest, lyder det kendte ordsprog.
Et ordsprog, der har ganske ret. Hovproblemer fører til halthed, og man kan navnlig ikke ride en halt hest. Derfor er det netop afgørende, at alle hesteejere forstår hovens struktur, og ikke mindst vigtigheden er korrekt hovpleje.

Regelmæssig besøg af smeden, er naturligvis vigtig. Selv hvis hesten ikke er skoet, skal dens hove beskæres. Hvis hesten er skoet, skal beslaget skiftes med passende mellemrum, hvilket efter kundstens regler vil sige ca. hver 4 - 6 uge.
Samtidig skal hovene renses mindst en gang dagligt, to gange er det optimale - det vil sige både før og efter ridning, eftersom at der kan sidde sten i hovene fra folden, men også komme sten i hoven under ridning.
Man skal altid holde øje med skader, sten, stiksår og skrammer. Derudover skal man holde øje med revner og sur stråle.

Hovpleje - Tørre sommerhove:
Det er oftest i de tørre perioder om sommeren, hvor hesten i kortere eller længere tid, har tørre hove. Når hovene er hårde og tørre, er hovens naturlige elastisitet nedsat, hvilket ikke er optimalt. Hovene skal være elastiske, da hovene ændre form under vægtpåvirkning.
Samtidig øges risikoen for flækkede og flossede hove, ved tørre og hårde hove.
I perioder med tørre hove er en god hovfedt eller lignende rigtig vigtig. Der findes mange midler på markedet. Der findes hovfedt, der er lavet specielt til sommerperioden, hvor der tilføres fugt, og denne fugt lagres i hoven. Derved bevares hovens elastisitet.
Vandklokker er også en mulighed. De fungere ved, at man gør dem våde inden de sættes på hoven, og man lader dem side til vandet ud af dem.
Levertran er ligeledes rigtig godt, man man med stor fordel smørre kronranden med levertran 1 - 2 gange om ugen. Det bevirker en bedre smidighed i hovvæggen.
Husk, det er vigtig at smørre hovene mens de stadig er våde, på den måde holder man bedre på fugten.