Det gode hesteliv: Hoven og dens pleje

Det gode hesteliv: Hoven og dens pleje: Hoven svarer til menneskets negl og er princippet opbygget på sammme måde. Hoven består af tre dele; væggen, sålen og strålen. Væggen er for...

Det gode hesteliv: Det gode hesteliv: OL 2012

Det gode hesteliv: Det gode hesteliv: OL 2012: Det Danske OL - Hold er sat: Nathalie Zu Sayn - Wittgenstein på hesten Digby, Anne van Olst på Exquis Taikoen og Anna Kasprazak udgør til...

Det er et stærkt hold, der er sat til OL 2012. Et hold bestående af garvede OL ryttere og nye, lovende talenter. De har alle bevist deres værd til mange stævner, og landstræneren Rudolf Zeilinger tror på OL - succes. Han har bl.a. udtalt at Danmark er en stærk kandidat i forsvaret af OL bronzemedaljen fra OL 2008 i Beijing.

Det gode hesteliv: OL 2012

Det Danske OL - Hold er sat:
Nathalie Zu Sayn - Wittgenstein på hesten Digby, Anne van Olst på Exquis Taikoen og Anna Kasprazak udgør tilsammen landsholdet. Lisbet Seierskilde på hesten Jonstrupgaardens Ranuer rider individuelt til OL i London.
Sidsel Johansen bliver reserve med hesten Schianto og Anne van Olsts hest Exquis Clearwater bliver ligeledes taget med som reservehest.

Rytterne skal forsvare bronzemedaljen fra OL 2008

Det gode hesteliv: OL 2012

OL på TV

2. august	12.00-16.30	DR2: LIVE - OL, dressur - Grand Prix, London, England
3. august	12.00-16.30	DR2: LIVE - OL, dressur - Grand Prix, London, England
5. august	12.00-14.00	DR HD: OL, springning, London England
5. august	16.45-18.00	DR HD: OL, springning, London England
6. august	15.00-17.50	DR HD: LIVE - OL, holdspringning-finale, London, England
6. august	17.00-18.00	ES: OL, holdspringning-finale, London, England
7. august	11.00-17.35	DR2: LIVE - OL, dressur - Grand Prix Special, London, England
8. august	13.00-17.15	DR HD: LIVE - OL, springning, indv. finale, London, England
9. august	13.30-17.00	DR1: LIVE - OL, dressur - Grand Prix Kür, London, England

Det gode hesteliv: OL 2012

Ny kommentar under OL 2012:
De 4 dressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved OL udtages endeligt Lørdag d.7 Juli.
Landstræneren har valgt, at overvære en ekstra konkurrence inden han tager den endelige beslutning. De oprindelige plan var ellers, at de 4 ryttere skulle udtages på fredag, men det er nu rykket til Lørdag, hvor der rides efter den olympiske Grand Prix Special ved CHIO-stævnet i Aachen.
Ryttere, der skal ride i Aachen er:

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby
Anne van Olst på Exquis Clearwater
Anna Kasprzak på Donnperignon
Sidsel Johansen på Schianto

Opdatering

Nu er der opdatering under urter og tilskud. Du kan bl.a. læse om hvidløg, Elektrolytter og  æblecidereddike.
Der kommer hele tiden mere til, så følg med!

Skal heste have halm?

Rigtig mange heste står i dag på spåner, træpiller. tørv eller hamp i stedet for halm. Prismæssigt og arbejdsmæssigt kan dét være en fordel. MEN! Er det bedst for hesten? Det er et spørgsmål, der har været diskuteret mange gange. Mange er af den opfattelse, at man rent faktisk får en bedre hest, hvis den ikke står på halm. Andre mener, at halm bære en stor del af ansvaret, når der er tale om kolik hos en hest. Meningerne er mange, men fakta er, at når hesten ikke står på halm, stiller det store krav til grovfoderet og ikke mindst tildelingen af det.

Hvis hesten ikke står på halm, og kun får wrap - også selvom det er ad libitum, vil hesten mangle træstof samtidig med at den vil få for meget energi.

Træstoffet i hestens foderplan svarer til det vi mennesker kender som kostfibre. Wrap indeholder mindre træstof end hø, og halm indeholder mere træstof. Desto våddere ens wrap er, desto større er behovet for træstof i øvrigt.

En huskeregel: wrap der er høstet sent indeholder mere træstof end fx. wrap fra første slet.

Nogle hesteejere vil muligvis få tanken om mavesår. I forhold til riskoen for mavesår, er problemet der, hvis heste bliver redet på tom mave. Der kan for eksempel være tale om en hest, der har gået på jordfold hele dagen, hvor efter den tages ind på stald og direkte ud på ridebanen. Her vil riskoen være der. Man kan gøre det, at man giver hesten et kvart kilo hø inden ridning. Høet skal tildeles 1/2 - 1 time før ridning. Det vil være med til at mindske riskoen for mavesår. Har hesten dog stået på halm eller gået på græsfold, er det ikke et problem.
Man skal huske på, at man selv ikke er istand til at yde på tom mave.

Svar på spørgsmål:

Tak for dit spørgsmål. Det er rigtig dejligt at høre, at du synes godt om bloggen.

Tørv er en god strøelsesform. Tørv er delvist nedbrudte plantefibre, som er dannet ved at forhistoriske planter formuldes i sumpede områder, der med tiden er blevet til tørlagte moser.
Tørv er mørk og jordfarvet. Det dufter en anelse af skovbund.
Den lave PH - værdi, dens store overflade og det høje indhold af kulstof i tørven bevirker at det suger fugt, fanger gas og binder ammoniak, hvilket er nogle gode egenskaber i strøelsen, især hvis man har en hest med skøre hove eller døjer med luftvejsproblemer.

Når du starter en boks op med tørv:
Du vil formentlig opleve, at indholdet i poserne med tørv, kan være lidt fugtigt. Det betyder dog ikke noget for kvaliteten. Tørven fungere bedst i let fugtig stand.
Huskeregel: Det skal være sådan at man lige netop kan presse tørven sammen til en bold, men tørven må ikke klæbe til fingerne.
Når man anvender tørv i sin stald, ønsker man netop et godt staldmiljø, da tørv har en fremragende evne til at suge og binde urin og ammoniak. Evnen til det er bedst i fugtig stand.
Hvis tørven er knastør har den ikke den ønskede effekt.

Når boksen skal fyldes med tørv, anbefaler man at bruge mindst 3 baller tørv. Herefter skal der selvfølgelig tages klatter hver dag, og helst en ny balle ind i boksen en gang ugentlig. Ønsker man at boksen skal se lidt lysere ud, kan man anvende en pak spåner. Herved er det også nemmere, at se klatterne.
Såfremt man ikke får taget klatter hver dag, og samtidig har et ønske om en blød madras til sin hest, så kan man med fordel starte boksen op med 5 - 6 baller tørv. Du får en blød, fjedrende bund, ca. 20 cm. der kan suge optimalt.

I forhold til hovene, er tørv rigtig godt. Hestens urin er basisk, og hvis hesten står på halm, vil boksens PH- værdi ligge omkring de 9. Det er ikke optimale forhold for en sund hov. Det basiske underlag i en halmboks vil ætse både sål, stråle og hovvæg. Mange vil derfor opleve sundere hove, når de skifter strøelse.

For at svare nærmere på dit spørgsmål:
Grovfoder er utrolig vigtigt, når hesten ikke står på halm. Hesten skal have minimum 1 kg. tørstof pr. 100 kg. hest. En hest på 500 kg. skal have 6 kg. hø om dagen, fordi hø indeholder ca. 85 % tørstof. Hvis man derimod foder med wrap, som du gør, skal hesten have mere, fordi der er mere vand i wrap end der er i almindeligt hø. Med andre ord, er der et lavere indhold er tørstof i wrap end i hø. Man siger omkring 73 %, men det er selvfølgelig svært at sige præcist.
Omkring 50 % af hestens energikilde skal komme fra grovfoder som wrap, hø eller halm.
Det er vigtig, at slå fast, at grovfoder bestående kun af wrap heller ikke er godt. Her er det godt at supplere med halm, for at andelen af træstof, fibrene bliver opfyldt. - Hvis man kun fodre med wrap, der har et lavere indhold af træstof, vil hesten mangle det og få for meget energi.

I forhold til hø/ wrap inden ridning:
Mavesår skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Mavesyren bliver normalt neutraliseret af spyttet, der dannes når hesten tygger på sit foder eller sit hø.
Spyttet indeholder det man kalder bikarbonat, der modvirker syrens ætsende egenskaber. Hvis hesten kommer ind fra fold og direkte ud på træningsbanen, vil risikoen for mavesår være der. Manglende spytproduktion er en væsentlig årsag til mavesår.
Man siger, at 1 kg. hø medfører igennemsnittet 3400 tyggebevægelser, og det giver 10 - 12 liter spyt. Hø er derfor rigtig godt, at give inden ridning, da man derved undgår at mavesyren ligger og svupper rund i maven under ridning.
Man skal finde en balance i hvor meget hø hesten skal have inden ridning. Jo mere man giver, desto tungere risikere man, at hesten bliver. Som hovedregel kan man sige, at desto mere man giver, desto længere skal der gå, før hesten skal præstere.
Jeg vil råde dig til at give omkring 1/2 kg. inden ridning, 1/2 - 1 time inden du rider. Hvis din hest ikke bliver tung af 1 kg. er det helt fint. Har din hest gået på fold mange timer uden strøelse, vil behovet også være større eftersom, at heste ikke har godt af at gå med tom mave for længe. Man siger omkring 4 timer uden mad, hvorefter den så igen skal have strøelse eller andet i maven.

Samtidig må man heller ikke sætte en sulten hest på fold, heller ikke hvis det er en græsfold. En sulten hest, der sættes på græsfold vil foræde sig, mens en mæt hest vil sortere det gode græs fra det mindre gode græs. Hesten vil have en større evne til at finde urter og andet godt i græsmarken. Det kan også være en god ide, at lægge lidt hø ud på folden, og så græsfolden, da hesten selv vil være istand til at regulere fibreindtaget og ungå tynd mave.